Freelance Estimas-partner

Skab en løbende indtægt ved at introducere håndværkere til Estimas.

Estimas bygger professionelle hjemmesider til håndværkere med en digital svend indbygget. Vi søger få freelance partnere, der kan skabe tillid, forklare værdien enkelt og modne relevante kunder frem til en klar opsætningsdialog.

Skriv og få partner-demoen
✓ Kvalitet frem for volumen ✓ Upfront og løbende provision ✓ Vi opsætter, leverer og supporterer
1
Du finder en relevant håndværker
2
Du forklarer løsningen og afklarer behovet
3
Vi tager opsætning, levering og support

Hvad introducerer du?

Du introducerer en konkret løsning, som håndværkere forstår: en professionel hjemmeside, der giver et stærkere førstehåndsindtryk, mindre spildtid og bedre henvendelser fra kunderne.

Ny hjemmeside

Vi bygger en moderne, mobilvenlig hjemmeside med tekster, design og drift inkluderet.

Digital svend

Den hjælper kunden med at beskrive opgaven, uploade billeder og give håndværkeren et bedre grundlag fra start.

Bedre henvendelser

Håndværkeren får mere konkrete oplysninger, før de bruger tid på opkald, tilbud eller besigtigelse.

Sådan fungerer samarbejdet

Din rolle er at drive den tidlige salgsproces: skabe kontakten, forklare løsningen, afklare om kunden passer og sikre, at de er klar til at tale opsætning med Estimas.

1. Du skaber kontakten

Du finder relevante håndværkere via netværk, telefon, LinkedIn eller lokale virksomheder og starter en ordentlig forretningsdialog.

2. Du skaber klarhed

Du forklarer løsningen, viser demoen, afklarer behov og sikrer, at kunden forstår prisniveauet.

3. Vi tager over

Når kunden er klar, tager Estimas opsætningsdialogen, aftalen, hjemmesiden, drift og support.

Partneren driver frem til klarhed

  • Finder relevante håndværkere
  • Forklarer værdien og viser konceptet
  • Kvalificerer behov, timing og prisforståelse
  • Får commitment til næste skridt

Estimas tager over derfra

  • Afklarer opsætning og endelig aftale
  • Bygger hjemmeside og digital svend
  • Står for levering, drift og support
  • Ejer den løbende kundedialog
Målet er ikke flest mulige møder. Målet er færre dårlige onboarding-calls og flere kunder, der allerede forstår løsningen, værdien og næste skridt.

Sådan tjener du penge

Du bliver betalt, når en kunde du har ført frem til Estimas, køber og betaler for Estimas Web. Modellen er bygget til partnere, der vil skabe en lille portefølje over tid.

Opstartsprovision Typisk 2.500 kr. pr. salg
Løbende porteføljeprovision Typisk 100 kr./md pr. kunde i op til 12 måneder
Betaling udløses Når kunden har betalt

Se et simpelt eksempel

Leg med tallene som et porteføljeeksempel. Det er ikke en garanti, men viser hvordan upfront og løbende indtjening kan hænge sammen, når kunderne er kvalificerede og betaler.

Betalende kunder pr. måned 2 kunder
Antal måneder du sælger 3 måneder
Betalende kunder i alt 6
Provision fra opstart 15.000 kr.
Løbende provision pr. måned 600 kr./md
Mulig løbende provision over 12 mdr. 7.200 kr.
Eksemplet er før skat og er ikke en garanti. Det viser kun modellen, hvis kunderne køber, betaler og er registreret via dig.

Hvem lykkes som partner?

  • Dig der kan skabe tillid hos små virksomheder
  • Dig der allerede taler med håndværkere eller lokale erhverv
  • Dig der arbejder selvstændigt og tager ansvar for processen
  • Dig der kan forklare en løsning enkelt og følge op ordentligt
Du behøver ikke være en hardcore closer. De bedste partnere er ordentlige, selvstændige og gode til at gøre kunden klar, før Estimas tager over.

Skriv hvis det lyder relevant

Send en kort besked, så vender vi tilbage med demo, partnerguide og en snak om, hvorvidt der er et godt match. Vi vælger få samarbejder og prioriterer kvalitet frem for volumen.

Tak - vi vender tilbage med demo og næste skridt.

FAQ

Er det et job med fast løn?

Nej. Det er et freelance/provisionsbaseret samarbejde, hvor du bliver betalt for kunder der køber og betaler.

Skal jeg lukke salget?

Du skal ikke stå for opsætning eller levering. Men du skal gøre kunden klar: forklare løsningen, afklare behov og sikre at næste skridt giver mening.

Skal jeg kunne noget teknisk?

Nej. Du skal kunne forklare løsningen enkelt. Vi bygger hjemmesiden og står for teknikken.

Hvordan får jeg provision?

Når en kunde er ført ind via dig, registreret i partnerflowet og har betalt for Estimas Web, udløses provision efter aftalen.